Nyheder på Lokalarkivet

Bryllupsudstilling

Bryllupsudstilling på arkivet         5/2 - 2012

Endnu en fin udstilling på lyne lokalarkiv.


Søndag d 5 -2- 2012, havde arkivet budt til bryllupsudstilling, med alt hvad der hører til.

Brudekjoler med slør og buketter på mannequinger en enkelt habit fra 1940erne og bryllupskage .

Både til at se på og spise af. Mange billeder af brudepar fra  Lyne fra 1896 til 2007, de første kjoler var sorte med hvidt langt slør.

Mange var mødt op for at se ,og gense personerne på billederne. Udstillingen kan ses endnu et stykke tid på adressen vardevej nr 92. alle torsdage fra 13-00 til 17-00.


Kartoffeludstilling





Udstilling om kartoffelavl i Lyne.  3/10 - 2010

 

En sær kartoffel!

En heldig kartoffel!

En varm kartoffel!

Dette er et udtryk som man ikke bruger i dag, og mange børn og unge mennesker ved ikke hvad disse betyder. Men måske fortæller disse udtryk noget om hvilken betydning og udbredelse kartoflen har haft i husholdningen før hen.

På denne måde kunne man gøre kartoflen, til genstand for en historisk betragtning.

Lyne Lokalarkiv har imidlertid valgt på dokumentarisk vis at fortælle om kartoflen.

Søndag d. 3. oktober var der ca. 55 gæster til fernisering i Lyne Lokalarkiv, af en udstilling om kartoffel avl og om nogle af de mennesker, der har arbejdet med kartofler i Lyne Sogn.

Mange avisudklip, samt to smalfilm doneret af  Familien Schmidt, var med til at skildre det engagement og hittepåsomhed, der har præget udviklingen i arbejdet med at gøre kartoffel avl mere rationel.

Laurids Bundgaard fortalte om udviklingen af salgsorganisationer til afsætning af kartofler.

Lyne Forsamlingshus havde også en andel i arrangementet. De ”helde kartofler”, som ved

”Owen Awten ” i Lyne havde købt en lodseddel til støtte for forsamlingshusets drift, blev udtrukket.

De varme kartofler” er vidst for længst raget ud af ilden, og hvem ved!  Måske kommer en af de næste udstillinger i Lyne Lokalarkiv til at omhandle nogle af de ”sære kartofler” der har boet i Lyne Sogn.



Udstilling om kartoflens historie i Lyne Sogn!

 

Søndag d. 3. oktober kl. 13 åbner Lyne Lokalarkiv en udstilling om kartoffel avl og om nogle af de mange mennesker, som har arbejdet med kartofler i Lyne gennem tiden.

Kl. 14 viser vi en film, som Ernst Schmidt har optaget i marken, og kl.15 bliver vindere i Lyne Forsamlingshusets lotteri udtrukket.

Udstillingen vil være tilgængelig, i arkivets åbningstider og efter aftale, indtil sommer 2011 for alle interesserede, og der er gratis adgang.  


 






Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE