• 3
  • 2
  • 4

Nyheder

Det historiske standur atter sat i slag

urARV: Det gamle ur fra Nærildgård er sat i væggen hos Lyne Lokalarkiv. Hen ved et halvt hundrede var mødt for at markere begivenheden. FAKTA STANDURET Standuret fra Nærildgård er bygget i 1830 - og dermed blandt de tidlige af slagsen. Uret er usædvanlig, idet det er placeret i en skillevæg, har urskiver til begge lokaler.

Af Poul Biilow Tlf. 97371088, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Der er endnu en god grund til at besøge Lyne Lokalarkiv, når der er åbent torsdag eftermiddag. I går tog 50 besøgende trappen til det aktive arkiv, for her skulle afsløres hvordan et historisk standur har taget vejen fra Nærildgård, via Ølgod Museum, til lokalarkivets lokaler over Lyne Brugs. Standuret, der er fremstillet i 1830, havde Aksel Pedersen, Nærildgård, som sidste ejer.

- Da vi havde fået etableretlokalarkivet, var der nogle lokale, som talte om, at det var en skam, det gamle ur aldrig fik en plads på Ølgod Museum, fortalte Jørn Christensen, Lyne Lokalarkiv, da han i går fortalte om urets vej til udstillingen. Flere gange søgte de aktive lokalhistorikere at få uret fra Ølgod Museum placeret i udstillingen. Så tog vi kontakt til Kim Clausen fra Ringkøbing-Skjern Museum. Han syntes, det var en god ide; så han tog kontakt til direktø ren for Varde Museum, og derpå gik der skred i tingene.

Vi vil gerne sige tak til Kim Clausen, Ringkøbing/Skjern Museum, og tak til Varde Museum for deres velvillighed, lød det fra Jørn Christensen, der, på lokalarkivets vegne, har indgået en deponeringsaftale med Varde Museum, så uret skal tilbage hertil, hvis det umulige skulle ske - at Lyne Lokalarkiv ophører med at eksistere.

ur2